Læreplan

 

PÆDAGOGISK LÆREPLAN MED PEJLEMÆRKER FOR PÆDAGOSISK KVALITET

2015 - 2016

 

Sundpark børnehave & vuggestue

 

Daginstitution for børn fra 0 – 5 år

 

 

 

 

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

 

SPROG i vuggestuen. 2

 

SPROG i børnehaven. 3

 

KROP & BEVÆGELSE.. 4

 

SOCIALE KOMPETENCER.. 5

 

PERSONLIGE KOMPETENCER.. 6

 

NATUR & NATURFÆNOMENER.. 7

 

KULTURELLE UDTRYKSFORMER & VÆRDIER.. 8

 

SOCIAL INKLUSION.. 9

 

EVALUERING AF FOKUSPUNKTER.. 10

 

FOKUSPUNKTER FREMOVER.. 11

 

BØRNEMILJØLOVEN.. 13

 

PEJLEMÆRKER FOR PÆDAGOGISK KVALITET ………………………………………..15

 

 

  PÆDAGOGISK LÆREPLAN MED PEJLEMÆRKER FOR PÆDAGOGISK KVALITET

 

                                                        Sundpark børnehave & vuggestue

 

                                                           Daginstitution for børn fra 0 – 5 år

 

 

Lov om pædagogiske læreplaner er en del af serviceloven og kan betragtes som et supplement til formålsparagraffen §8. Som en del af lovgivningen er lov om pædagogiske læreplaner overordnet Pædagogisk Perspektivplan. Formålet med loven om pædagogiske læreplaner er at sætte øget fokus på børns læring i dagtilbud. Loven fastlægger seks bindende indholdstemaer for arbejdet med børns læring og stiller krav til det enkelte dagtilbud om at udarbejde en læreplan og gennemføre årlig evaluering af den.

 

Lovens seks bindende temaer er:

 

¤ Sprog

¤ Krop og bevægelse

¤ Sociale kompetencer

¤ Personlige kompetencer

¤ Natur og naturfænomener

¤ Kulturelle udtryksformer og værdier

 

Begreberne udvikling og læring går hånd i hånd. Barnet lærer, når det udvikler sig, og udvikler sig, når det lærer. Begrebet læring kan også være en synonym for socialisering eller dannelse og knytter sig til barnets refleksion, handlinger og identitet. Det vil sige, at barnet lærer at forstå sin omverden, at kunne handle og agere i sin omverden og samtidig kunne blive sig selv. Læring skal således ses som et perspektiv på det pædagogiske arbejde.

 

Børn lærer og udvikler sig gennem leg og aktiviteter. Det sker når barnet søger efter viden, når barnet må løse et problem eller når barnet oplever at beherske en ny færdighed. Gennem følelser, handlinger og samspillet med andre børn eller voksne, lærer og udvikler barnet sig.

 

Vores læreplan vil først igennem lovens seks bindende temaer søge at vise, hvordan vi i Sundpark børnehave & vuggestue arbejder med og for vore 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn.

 

Når alt dette er beskrevet vil vi uddybe hvordan vi arbejder med pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

 

 

SPROG i vuggestuen

 

For at kunne indgå i et socialt samspil med andre mennesker, er det nødvendigt at have evnen til at kommunikere. Det verbale sprog er en vigtig del, men det er også nødvendigt at voksne er nærværende i samværet med børn, at kunne aflæse små signaler, som vuggestuebarnet jo har mange af inden sproget er udviklet. Vi vægter også at have en god omgangstone i huset, taler med børnene og ikke til dem.

 

I vuggestuen synger og læser vi med og for børnene hver dag. Repertoiret er ofte det samme, da vi ved selvsyn har erfaret at gentagelse fremmer forståelsen og dermed den sproglige udvikling.

 

Alle situationer i en vuggestue giver anledning til indlæring af sprog, - hvad spiser vi, kan du tage skeen? - En snak når børnene skal klædes af eller på, - hvor er dine strømper, kan du finde blusen?

Vi synger og taler, som sagt meget, ser i pegebøger, og læser små let genkendelige historier fra hverdagen.  Når vi synger bruger vi mange fagter til at underbygge sangen med. Vi hører børnesange fra cd’er og danser gerne til.

 

Et eksempel på nonverbal kommunikation kan være:

Vi sidder som så mange andre gange i rundkreds og børnene skiftes til at vælge en sang. Da det bliver Bennys tur smiler han glad og siger en masse uforståelige ord. Vi forstår ikke hvad han siger og spørger naturligvis ind til det; da tager han hænderne op på hovedet som horn, og vi spørger om det er sangen om Jens Pedersens ko vi skal synge: Ja, kommer det stolt og med et stort grin fra barnet.

 

Børn i vuggestuealderen har selvfølgelig forskellige behov i deres læringsproces. 7 måneders børn har brug for ét, 2 og 3 års børn har også brug for noget andet. Derfor deler vi af og til børnene op i mindre grupper, da kontakten med det enkelte barn derved bliver større, og giver større rum for individuel sproglig udvikling. Et barn på 7 måneder er dybest set ligeglad med en forklaring om, hvordan man bygger en tunnel i sandet, det er et barn på 2-3 år ikke, så her kommer sprogligheden og anerkendende relationer også i fokus.

 

Aktiviteter som højtlæsning, sanglege, rim og remser lægger op til leg med sproget og ordenes betydning. Leg med ord vil ofte betyde, at børn bliver sprogligt opmærksomme, og den daglige dialog danner grundlag for at skabe en god kontakt og en god stemning, der sammen med hverdagens forskellige aktiviteter igen lægger op til at bruge sproget på forskellig måde.

 

 

SPROG i børnehaven

 

I børnehaven vægter vi den daglige fællessamling højt.

 

Det er vores erfaring at børnene i denne aktivitet opnår mange gode kompetencer i sproglig udvikling og kommunikation. Børnene lærer bl.a. at have ordet i en større, men tryg forsamling, de lære at lytte, stille spørgsmål og give svar. Dermed træner de dialog og opnår fællesskabsfølelse og kan således også være aktivt deltagende i planlægningen af dagens aktiviteter.

 

I rundkredsen tales der om flere forskellige temaer som f.eks. årstiderne, naturen og dyrene. Alle er temaer som vi finder velegnede for den sproglige forståelse og udvikling.

 

Børns grundlæggende sproglige stimulering finder som regel sted i hverdagen med nærværende og lydhøre voksne, men kreativ og udfordrende sprogstimulering er essentiel for at opnå udvikling mod et varieret og korrekt sprog med et stort ordforråd. Her kan dialogisk læsning være en god hjælp.

 

Begrebet dialogisk læsning bruges om en metode, hvor en allerede kendt bog genopleves igen, ved samtale i mindre grupper. Børnene kan skiftes til at fortælle, eller det kan foregå ved samtale om bogen ud fra billederne. Børnene kan inspireres af spørgsmål fra den voksne. Den dialogiske læsning har betydning for barnets sprogudvikling og senere læseudvikling. For at skabe gode situationer og samtaler om bøger kræver det lige en smule overvejelser over valg af bøger, temaer og gruppen af børn (gruppestørrelse og alder).

 

Samtale under oplæsning styrker således børns sprogtilegnelse. Processen bliver sjov og dynamisk, idet børnene helt konkret leger sig til sproget. Ved konstant at få spørgsmål til billeder og tekst, formulere ord og sætninger, gentage rim og remser, forholde sig til historiernes indhold osv., er børnene konstant mere opmærksomme og åbne for læring. Som resultat styrkes både deres sprog, deres interesse for læsning og deres glæde ved at lære.

 

Desuden samles de ældste børn (i vinterhalvåret) en gang ugentlig i ”skolegruppe”, hvor der ligeledes øves og udvikles sproglige og kommunikative kompetencer i forbindelse med deres nært forstående overgang til skolelivet. I den forbindelse ønsker vi at nævne, at vi fra skolerne heromkring har modtaget ros for den måde vi har forberedt børnene til det at gå i skole.

 

For de tosprogede børn i institutionen er det vores erfaring, at megen læring og introduktion til den danske sprogtilegnelse opnås og udvikles i ovenstående beskrivelse, når vi samler børnene i fællesskab og bl.a. har ”rundkreds”, og derefter i den frie leg både indendørs og udendørs.

 

Ved at skabe rum til den frie leg ser vi, at også de tosprogede børn tilegner sig kompetencer for udvikling og stimulering af det danske sprog, ved netop i legen at være i socialt samspil og relation til jævnaldrende børn.

 

Indholdet af de øvrige kompetenceområder vi arbejder med i institutionen, mener vi desuden også er meget afgørende og fremmende for sprogets udvikling. Og i forlængelse af det skal nævnes, at vi for at give pædagogerne et redskab i arbejdet med børnenes sprogudvikling, jævnligt arbejder med tidlig registrering af sprogudvikling. Denne registrering foregår ved hjælp af et såkaldt TRAS skema. Et skema der udfyldes og arbejdes med fra barnets fyldte 2. år og op til børnene går ud af børnehaven.

 

Ud over den vurdering institutionerne almindeligvis har til opgave at foretage, har vi fra april 2015 også fået til opgave at vurdere og reflektere, gennem et særligt skema, over børns trivsel i daginstitutionerne. Trivselsvurderingen foregår ved, at pædagogerne i fællesskab vurderer barnets trivsel ved hjælp af et trivselsskema med fokus på bl.a. barnets grundstemning, sociale relationer, motorik og sprog. Og dette er vi påbegyndt.

 

Betydningen af denne vurdering skal give os et indblik i om et barn evt. har et behov der gør at det skal vurderes flere gange, eller om der skal laves en handleplan for hvordan barnet bedst kan hjælpes, hvis barnet evt. har behov for at få hjælp fra eksperter.

 

Generelt er det kendetegnende for både vuggestuen og børnehaven at vi anerkender børnene i deres udtryk, så som glæde, sorg, følelser og tanker. Således støtter vi børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser de har i dagligdagen både her og hjemme.

 

Når de voksne er lyttende og fører meningsfulde samtaler med børnene, lærer børnene dialogformen og de lærer at forstå og have kontakt med deres omverden. Efterhånden som børnene lærer gensidig lydhørhed og forståelse kan de også lære, hvordan sproget kan bruges til konfliktløsning.

KROP & BEVÆGELSE

 

Bevægelse giver energi til intellektuel udfoldelse.

Ved fysiske udfoldelser udfordrer og efterligner børn hinanden – derved udvikles deres motorik, de bliver bevidste om hele deres krop, deres sanser og deres fysiske styrke.

Ved at passe på vores krop og sørge for udfoldelsesmuligheder sikres et fundamentalt grundlag for psykisk og fysisk sundhed. Og som mange ved, er en god fysik vejen vil en god forstand

 

Gennem mange års erfaring har vi lært at den udvikling og læring der finder sted blandt børn, særlig er synlig hvis børn har mulighed for at udfolde sig på det motoriske og bevægelsesmæssige område.

 

Derfor indkøbte vi engang idrætsredskaber til vore vuggestuegrupper. – På hver af de 3 stuer har børnene derved mulighed for, også indendørs, at udøve f.eks. balancekunst. 

 

Til de større børn i børnehaven har vi adgang til en stor badmintonhal, der ligger i umiddelbar nærhed. Her kan børnene udfolde sig med at løbe, spille bold og bruge en masse fysisk energi, som kan være svær at få afløb for i vinterhalvåret i en institution der på meget lidt plads, skal sørge for at børnene også udvikler sig kropsligt.

 

Børnene har desuden også en udendørs multibane med kunstgræs. Banen drænes ved hjælp af en faskine, så den kan bruges det meste af året.

 

I vores dagligdag på stuerne synger og danser vi ofte, for netop at udvikle koordinationen mellem krop og intellekt.

 

Desuden har vi et såkaldt himmelrum, hvor der kan slappes af med historielæsning under loftets himmel. En himmel der er skabt med små dioder der kan tændes, og når de tændes kan man fornemme stjernehimmelen.

 

Rummet bruges også til at børnene en sjælden gang imellem kan mødes til at se en dvd film, eller de kan spille wii spil af forskellig art.

 

På vore legepladser har vuggestuebørnene adgang til gynger, et tog til at klatre på, rutsjebane, bolde og cykler, samt rigtig god plads til at løbe og bevæge sig på.

 

Og børnehavebørnene har en klatrevæg, gynger, vippe, cykler, klatretræer og et sørøverskib med bl.a. rutsjebane, trapper, brandstang, edderkoppespind - og i lighed med vuggestuebørnene har, børnehavebørnene også god plads til at løbe og bevæge sig på.

 

 

SOCIALE KOMPETENCER

 

Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig – i både leg og i samarbejde med andre hvor der skal der løses forskellige opgaver. Disse opgaver kan til eksempel være at deltage i borddækning, hvor vognen med tallerkner og glas skal hentes i køkkenet, at dække bord for de andre, ved oprydning efter både leg og spisning, og at deltage aktivt i sanglege og rundkreds.

 

Det er vigtigt at børnene lærer at have respekt og omsorg for hinanden, at de bliver i stand til at løse konflikter for dem selv og andre – at de lærer at behandle hinanden ordentligt, at de lærer at tale pænt til hinanden, at de kan lytte til hinanden og derved lade være med at slå og bide andre mennesker. Vigtigt er også at have forståelse for at har man ”forbrudt” sig, er det væsentligt at kunne sige undskyld.

 

Alt dette forsøger vi at lære børnene hver dag i både den ene og anden sammenhæng, og netop når problemerne viser sig. Et barn som udskiller sig lidt i forhold til børnegruppen, hjælpes f.eks. når han/hun får lov til at gøre de specielle ting som de andre børn værdsætter og gerne selv vil udføre.

 

Vi gør et stort stykke arbejde for at lære børnene at kunne aflæse hinanden, empatien er ofte i højsædet her, når børnene konfronteres med om de har gjort en ked af det, sur eller glad.

 

Venskaber udvikles og understøttes dels i sammensætningen af aktivitetsgrupperne, men også ved at lade vennerne komme på samme stue, når de flytter fra vuggestue til børnehave.

Vennerne sover sammen når vi har overnatning i børnehaven, og man sidder til eksempel sammen med bedstevennen når man har fødselsdag. Ved at have en, for forældrene, tilgængelig telefonliste vil vennerne også kunne nå hinanden i deres fritid.

 

 

PERSONLIGE KOMPETENCER

 

I en beskrivelse af hvordan børn i en daginstitution opnår personlig kompetence følger her, - syntes vi - et rigtigt godt eksempel. Endnu en dag hvor børn og personale legede på gulvet kom der pludselig en edderkop på besøg, en lille pige hvinede og pegede på ”det farlige dyr”. Pædagogen samlede resolut alle børnene i en kreds omkring uhyret, der måske var lige så forundret som børnene. Pædagogen mindede børnene om sangen med lille Peter edderkop og opfordrede børnene til at røre ved edderkoppen.

 

Først tog den modigste dreng mod til sig og siden kom flere til og til allersidst tog også den lille bange pige mod til sig og rørte lige så forsigtigt på edderkoppen. Pigen og flere med måske, overvandt hermed en angst for edderkopper og opnåede den personlige kompetence det er, at overvinde sig selv og sin angst for at prøve at gøre noget man ikke havde troet muligt.

 

Hvad edderkoppen lærte ved vi ikke, den kravlede blot videre ind under døren til den næste stue, og måske ind til flere spændende eventyr.

 

Ud fra ovenstående lille historie ses det, at ingen mennesker kan opbygge en realistisk selvopfattelse uden at sammenligne sig med andre. Det er efter vor opfattelse sådan, at en sund opdragelse først og fremmest er kendetegnet ved, at den giver barnet en realistisk selvopfattelse, og det indebærer selvfølgelig kravet om, at lærer barnet sig selv at kende, dvs. lærer sine styrker og svagheder at kende, så barnet opnår en sund selverkendelse, som altså er baseret på en realistisk selvforståelse og selvvurdering.

 

Det indebærer så igen, at barnet må gives lov til at opbygge en realistisk opfattelse af, hvad det kan og ikke kan, altså tilegne sig evnen til selvkritik, og når barnet på denne måde kender både sine gode sider og dårlige sider, kan det se på sine fejl med en vis selvironi. Og på en tillidsfuld og humørfyldt måde indpasse sig i et fællesskab med andre forskellige mennesker, uden at være understøttet af den urimelige forestilling om altid at skulle være den bedste. Vi er alle ligeværdige, på hver vores måde og vi bidrager alle med noget værdifuldt til fællesskabet.

 

 

 

NATUR & NATURFÆNOMENER

 

Vi er begunstiget med en dejlig beliggenhed ved strand og park. Metroen giver os tillige mulighed for hurtigt at komme på længere ture. Vi er meget ude, og det så vidt muligt hele året, hvor vi følger naturens forandring.

Vi fortæller gerne selv om egne oplevelser, men fortæller også, alt efter alder, bøger for børnene der har relation til andre mennesker, dyr, naturfænomener som ild, regn, blæst, sne, sol, kulde, varme, miljø, og taler meget med børnene om, hvorfor det er vigtigt at have respekt for både mennesker og natur.

 

Årstidernes skiften taler vi f.eks. om når vi har samling med børnene, er på legepladsen, eller når vi er på en af vore ture. Vi samler gerne materialer ind som der tales om og røres ved, både når vi er ude og når vi er hjemme i institutionen igen.

 

Ved disse indsamlede materialer, kan børnene udtrykke deres naturforståelse og oplevelse af, hvad netop de har oplevet. Indtrykkene udformer sig i form af plancher og andre kreative processer såsom sange, snak og anden munterhed.

 

Kendskab til forskellige dyr opnås bl.a. gennem bøger og af og til en tur til Zoologisk Have. Det er vores oplevelse at børnene har en stor interesse for dyr fra hele verden, og høster stor viden ved at lære noget om dette område.

 

Ved at være ude i næsten al slags vejr mærker børnehavebørnene regnen i ansigtet, de hopper i mudderhuller og leger med mudderet.

 

De yngste børn er ikke glade for ”uvejr” de græder og føler sig utilpasse, derfor vægter vi at de ikke skal tvinges ud i alt slags vejr. Men vi ser at når flere af de store vuggestuebørn i ældre alder får kendskab til naturen, i forhold til deres forståelsesramme, opnår de gradvist at bevæge sig med og i naturen.

 

Når alle er vel inde igen sidder de ved vinduet, spiser frokost og betragter vejrets skiften. Her bliver der talt meget om vejret og fuglene der hopper rundt ude på legepladsen. Der bliver talt om fluen på væggen, og om hvorfor man skal passe på ikke at røre ved hvepsen.

 

Et barn kigger ud råber og peger og får alles opmærksomhed, for en skade er netop landet udenfor. Pludselig letter den igen og pædagogen forklarer, at den skulle hen og finde lidt mad et andet sted.

 

Børnene kigger stadig efter skaden, men den er væk. Mens de sidder og er optagede af det der nyligt var sket, dukker ræven op. Se råber et andet barn, en stor fugl, og her er en god forklaring på sin plads.

 

Så også ved måltiderne kan børnene dagligt, gennem vinduerne, se årstidernes forskellighed, hører fuglene fløjte, se dem spise og samle grene til rederne. De ser ræven komme forbi, ser solen skinne og ser at regnen eller sneen pludselig vælter ned.

 

Alle disse indtryk kræver en forklaring, og den får børnene selvfølgelig.

 

Vi tager naturligvis udgangspunkt i børnenes individuelle erfaringer og støtter dem i at studere og skabe kendskab til f.eks. de smådyr, der findes i, på og over jorden tæt ved vores udendørsareal. Der er snegle, biller, larver af forskellig art og regnorme. ”Dyr” som børnene med stor interesse samler ind i store mængder.

 

Det skaber en fællesskabsfølelse voksne og børn imellem når spørgsmål skal besvares, og det skaber en fælles (begyndende for nogle) forståelse og indsigt i hvordan man f.eks. er god ved dyrene, og ikke mindst skaber det en indsigt i hvordan disse dyr klarer sig i naturen.

 

På børnehavens legeplads er der opsat en bålplads, hvor vi i fællesskab med børnene eksperimenterer med madlavning over bål. Derved udvikler børnene et kendskab til bl.a. forberedelse og håndtering af madvarer i naturen og får en oplevelse af, at være medvirkende i en skabende proces der er udviklet på baggrund af de ressourcer naturen stiller til rådighed.

Entusiasmen er stor - også når der skal indsamles pinde til snobrød.

 

 

KULTURELLE UDTRYKSFORMER & VÆRDIER

 

Vores ord for kulturelle udtryksformer og værdier er:

 

Teaterbesøg ude eller ”hjemme”

Indsigt i andre landes levevis, såsom skikke og mad

Udflugter med henblik på efterfølgende selvstændigt arbejde eller gruppearbejde

Bevægelse – ude som inde i ”vores” badmintonhal

Gensidig respekt mennesker imellem

Forståelse for forskellighed fra andre kulturer

Sproglige færdigheder

Historier, sange – biblioteksbesøg

Traditioner såsom vores årlige julegudstjeneste, fastelavn ect.

Digitalfotografier – væksthus – musik

Fingernemhed når der klippes og klistres

Værkstedsaktiviteter med sav, hammer, søm maling, ler og andre kreativiteter

 

Målet for alle vore ovennævnte udtryk er, at børn skal have mulighed for at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer og møde voksne, der støtter dem i disse aktiviteter og som selv aktivt formidler kultur.

 

Vi vil derfor introducere børnene for, og inddrage dem i musiske aktiviteter, og understøtte børnene når de selv tager initiativer

 

Et eksempel på hvor interesseret et barn kan blive ved f.eks. at se et lille skib hænge på en væg, da han blev introduceret for værkstedsarbejde med træ, hammer og søm var: ”Jeg skal i hvert fald nå at lave et sørøverskib, før end jeg skal gå i fritidshjem”

 

Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle ting, de oplever, jo bredere bliver også deres opfattelse af den verden der omgiver dem, andre mennesker samt deres egne muligheder og opfattelser. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsener, har de akkurat ligesom voksne brug for inspiration ud over det, deres egen fantasi kan skabe.

 

Børnene i Sundpark Børnehave har til eksempel udflugter til museer af forskellig art, Statens museum for kunst, Glyptoteket, Teknisk Museum og Arbejdermuseet. Én af børnehavegrupperne har tillige været på Kronborg. Endvidere har vi selv flere litografier af forskellige kunstnere til at smykke vore lange gange, i både børnehave- og vuggestueafdelingen.

 

I det hele taget har vi set, at gennem mødet med andre udtryksformer – både kulturelt, kunstnerisk og ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og se andre værdier – udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige.

 

Et af vore projekter om forskellige nationaliteters mad og skikke, gik ud på at maden hovedsageligt blev kreeret af mødre af anden etnisk herkomst end dansk. Maden faldt hver gang i alles smag, hos børn som voksne.

 

I kulturel henseende er også bevægelse en utrolig god del af et barns hverdag, fordi krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børnenes udvikling af motoriske færdigheder, tror vi, at styrke, udholdenhed og bevægelighed også styrker deres psyke i gunstig retning. For ved at de får styrket hele deres sanseverden, får de erfaringer i, hvad det vil sige at koble det talte sprog og kropssproget sammen, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et ”andet” udtryk, andre reaktioner, og deres helt egen måde at være og opfatte på, end de selv har.

 

SOCIAL INKLUSION

 

I Sundpark arbejder vi med social inklusion på flg. måde:

Vi skal hele tiden vurdere om det vi gør er hensigtsmæssig i forhold til at alle børn har ret til deltagelse i meningsfyldte fællesskaber. Det betyder at vi til enhver tid skal vurdere vores læringsmiljøer I forhold til de udfordringer og udviklingspotentialer det enkelte barn har.

 

Hvornår kan man tale om at barnet er inkluderet?

Når barnet hører til i en gruppe

Når barnet deltager i sociale fællesskaber (gensidighed i social relationer)

Når Barnet deltager i læringsfællesskaber (kender koden for læring)

Når barnet har læringsudbytte af læringsmiljøet

Når barnet udvikler positive selvbilleder (selvtillid, selvrespekt og selvværd)

 

Hvornår kan man betegne dagtilbuddet som inkluderende?

Når inklusion er funderet i et fælles værdisæt og en fælles tilgang til børn

Når praksis sætter fokus på alle børns deltagelsesbetingelser

Når børnene er medskabere af hinandens læringsbetingelser

Når alle læringsaktiviteter tilrettelægges så børnenes forskellige sociale og faglige ressourcer inddrages i differentiererede læringsfællesskaber

Når der er åbenhed om børns forskellige udfordringer så børn ved hvordan de kan støtte hinanden.

Når Forældrene ses som en ressource og vi samarbejder om skabelsen af det gode læringsmiljø

 

Vi arbejder alle med udgangspunkt i denne tilgang og dette er med til at sikre det enkelte barn optimale muligheder for deltagelse og udvikling.

 

 

EVALUERING AF FOKUSPUNKTER

 

Læringsprojekt om forår – (vuggestue)

 

Læringsprojekt om farver – (børnehave og vuggestue)

Her var formålet at udvikle barnets kendskab til farver inden for de forskellige læringstemaer. Vi havde derfor planlagt forskellige alderssvarende aktiviteter for børnene der kunne understøtte at denne læring kunne finde sted. Vi fokuserede bl.a. på:

Sproget: - Børnene sang og snakkede om de forskellige farver og satte dem i forbindelse med ting i de pågældende farver.

Krop og bevægelse: - Børnene blev præsenteret for mad i de pågældende farver, samt lege og motoriske og fysiske aktiviteter med farverne som omdrejningspunkt.

Natur: - Børnene var på Amager strand og i Lergravsparken, for at samle materiale (sten, blade og mælkebøtter) som de skulle bringe ind i projektet.

Udtryksformer: - Børnene har klippet og klistret, de har udtrykt sig i maling og arbejdet kreativt med de indfundne naturmaterialer.

 

Alle var rigtige glade for projektet og der var stor enighed om at udvikle på projektet og gentage det igen til næste år.

 

Årstiderne – (børnehave og vuggestue)

Årstiderne har vi arbejdet med hele året og formålet har været at understøtte barnets naturforståelse – herunder viden om årstiderne – hvilke skal stimuleres og udvikles, så den kan være med til at danne baggrund for det senere voksne menneskes helhedsopfattelse af sig selv og verden; barnets empati for naturen udvikles gennem f.eks. besøg i skoven, samt ved besøg ved sø og mose, og barnet begynder at få en opfattelse af naturens livscyklus via gentagne besøg de samme steder, men på forskellige årstider.

Udflugter for børnehavebørnene er f.eks. gået til Dyrehaven, Hareskoven, til naturskolen på Vestamager og Amager strand. Og udflugterne for vuggestuebørnene er til stranden og i nærområdet i det hele taget.

 

Læringsprojekt om hygiejne og sundhed – (Børnehave)

Her var formålet at børnene skulle få viden om og beskæftige sig med aktiviteter som omhandlede hygiejne og sundhed. Gennem aktiviteterne ønskede vi at styrke barnets opfattelse af hvad sundhed er og hvordan sundhed opnås bl.a. ved at lære om hygiejne.

 

Hygiejne: Fokus på ”renlighed” – At vaske hænder. Til det formål brugte vi en ”vaske hænder” sang og snakkede om hvordan man vasker sine hænder. Vi tog fotos som vi hang op ved vaskene, som børnene kunne kigge efter fremadrettet. Vi læste små historier om hygiejne og hvordan man kan ”smitte” hinanden, hvis ikke hygiejnen er i top.

 

Venskaber: Fokus på at sundhed også består af vores gode relationer til hinanden – Vi snakkede meget om venskaber med børnene og hvad det betyder for os, at både være en ven for andre, men også selv at have gode venner. Til formålet sang vi sange og læste bøger om venskaber.

 

Mad: Fokus på den sunde mad – Hvad den sunde mad gør ved vores krop. Vi snakkede med børnene om forskellen på sund og usund mad og hvordan og hvor meget man bør spise af de to grupper madvarer – hertil klippede og klistrede børnene en ”madpyramide”.

 

Motion: Fokus på at når vores krop er i bevægelse, er det sundt. – Vi lavede forskellige aktiviteter og lege med børnene hvor ”pulsen” var oppe og hvor børnenes kroppe var i bevægelse – bl.a. en fælles cykeldag var særlig populær. Her havde alle børnene taget deres egen cykel med, som de kørte rundt på, inde på legepladsen.

 

Afslapning: Fokus på afslapning – Her lavede vi forskellige øvelser hvor børnene kropsligt skulle være i stand til at, mærke velbehag ved at kunne mærke deres krop slappe. Børnene masserede bl.a. hinanden til dette formål. Hvert barn blev udstyret med deres helt egen rispose til at have i hænderne eller andre steder på kroppen i forbindelse med en meditations øvelse børnene havde.

 

Alle var rigtig glade for projektet og der var stor enighed om at udfører dette projekt årligt også.

 

Halloween – (primært børnehaven)

Halloween er en tradition som børnene nu har fået et godt indblik i. Ved at klæde sig ud i uhyggelige dragter, at skære græskar ud til lygter der kan lyse op i mørket, og at pynte op med spindelvæv og edderkopper, kan børnene få en læring om at Halloween egentlig betyder, at man ønsker at jage de onde ånder og mørkets magter væk.

 

Hele ugen op til Halloween arbejdede børnene med temaet – børnene malede ”uhyggelige” fyrfadsstager af gamle syltetøjsglas. De klippede og klistrede hjemmelavet halloweenpynt og de bagte ”skræmmende” kager og småkager (”klamme fingre”), til den afsluttende fest.

 

Til frokost på denne ”afskrækkende” dag, laver vi græskarsuppe på bålet, og klokken 15 kommer forældrene og deltager i festen. Nogle forældre er endog klædt ud til lejligheden. Alle får en bid af en uhyggelig Halloweenkage og drikker kaffe og saftevand til

 

Alt i alt er festen en stor succes for både børn og voksne, og netop derfor har vi besluttet, at vi vil gøre det en til en tilbagevendende tradition hvert efterår.

 

FOKUSPUNKTER FREMOVER

 

Her i årene der kommer, har vi et ønske om at fortsætte med endnu flere fælles aktiviteter/projekter det være sig børnehavegrupperne imellem, og vuggestuegrupperne imellem. Men ønsker dog samtidig stadig, at bevare de særpræg stuerne hver især har.

 

Børnehavegrupperne vil i fællesskab f.eks. bruge værkstedet lige så meget som end sidste år. I værkstedet skal der til eksempel laves nye fuglekasser. I begge tilfælde kan der, som en læring til børnene, tales om hvordan fuglene klarer sig i naturen både sommer og vinter. Men der er selvfølgelig mange aspekter i det at bruge sine hænder, så også børnenes finmotorik vil kunne opøves, og dermed være et aspekt i dette projekt.

 

Dialogisk læsning vil også være i højsædet og vi har netop fået et rum gjort klar til at børn og voksne kan fordybe sig i netop dialogisk læsning.

 

Multibanen skal i de kommende år bruges lige så flittigt som tidligere år, og ikke nok med de nye tiltag såsom at bruge den ved overnatningen og til sommerfesten, vil vi måske også bruge den til fastelavn.

 

Himmelrummet skal udover, at blive brugt til de mange ting vi har beskrevet ovenfor i vor evaluering også igen bruges til ”spisestue”.

 

Ved at åbne dørene fra himmelrummet og ind til både orange og gul stue, vil vi i forlængelse af både orange og gul stue, kunne bruge rummet til fælles ”spisestue”, når vi f.eks. har jule- og påskefrokost. 

 

I vuggestuen vil aktiviteter i naturen være omdrejningspunktet, nedenstående følger nogle eksempler på hvilke tiltag der vil være i årene der kommer:

 

Til foråret skal plantekasser tilplantes med krydderurter. Vore egne bær - og nøddebuske skal passes. Alt dette for at børnene får brugt sanserne, at dufte, røre og smage. Der kan sås karse eller andre frø i potte så børnene kan følge udviklingen fra frø til spiselig urt. Desuden vil børnene kunne se når vore æble- blomme- og kirsebærtræer blomstrer og senere smage når træerne giver frugt.

 

Vinteraktiviteterne, vil for de af børnene der magter naturens luner, kunne udmøntes i at der kan bygges snemænd, leges med og i sneen og man kan blive rusket i efterårets blæst, mens der bliver samlet blade til at lave collager og andre kunstneriske ting.

 

Endvidere vil strandture med indsamling af materialer til kreative projekter, samt indsamling af småkravl til nærmere studerén (på både legepladsen og i naturen omkring os), være et mål for børnene i året der kommer.

 

Med hensyn til det sociale samspil vil vi:

Opdele børnene i mindre grupper enten på stuen eller på tværs af stuerne, for herved at kunne tildele det enkelte barn/en særlig aldersgruppe mere opmærksomhed, for igen også at kunne fastholde koncentrationen på et eventuelt turprojekt, der f.eks. samtidig kan forberede de store vuggestuebørn til det at skulle i børnehave. Og så naturligvis også for at lette udviklingen af venskaber børnene imellem.

 

Dialogisk læsning: Der vil desuden, i de næste år for både børnehave- og vuggestuebørn, også være stor fokus på sproget. Vi har fundet at den dialogiske læsning er et meget vigtigt omdrejningspunkt i vore bestræbelser på, at lære børnene at formulere sig godt, og at lære dem opmærksom lytning. I Sundpark har vi 2 sprogansvarlige en i vuggestueafdelingen og en i børnehaveafdelingen. Sprogansvarlige der følger nyt om kurser og foredrag meget opmærksomt.

Dokumentation.

I forbindelse med dokumentation af alle vore omdrejningspunkter vil vi i lighed med tidligere år, benytte os af fotografiet med enkle tekster til. Det er vores indtryk at denne måde at formidle hvad børnene beskæftiger sig med, er givende for samtaler børn og forældre imellem.

 

Billederne vil blive formidlet via digitale fotorammer, der er tilgængelige på alle stuer og nogle billeder vil blive sat i de rammer vi har på gangene i både vuggestue og børnehave. Man vil på et tidspunkt igen, siden er midlertidig lukket for billeder, også kunne se en del billeder af vores dagligdag på vores hjemmeside www.sundpark.net

 

BØRNEMILJØLOVEN

 

For at overholde loven om at udarbejde en vurdering af børnenes miljø, på det fysiske, psykiske og æstetiske plan, har vi valgt at benytte et IT baseret spørgeskema. Spørgeskemaet hedder ”det talende spørgeskema” og børnene sidder selv foran skærmen og svarer på det de bliver spurgt om, ved at trykke på tasterne. Den voksne holder sig i baggrunden.

 

Børnenes svar bliver lagret i et skema, så vi kan se hvor tilfredse børnene er med institutionens indsats for dem. Svarene kan ses på skemaet herunder.                                                                

 

Sundpark børnehave og vg

 19 besvarelser, 9 piger, 10 drenge

 

alle børn

Ja, tit

Nogle gange

Nej

Er du glad for at gå i Børnehave ?

89 %

5 %

5 %

Kan du lide de andre børn i børnehaven?

100 %

0 %

0 %

Har du gode venner i børnehaven?

100 %

0 %

0 %

Savner du nogen at lege med i børnehaven?

26 %

74 %

0 %

Er der nogen af de andre børn, der driller dig, så du bliver ked af det?

47 %

42 %

11 %

Bliver I hurtigt gode venner igen, når I har været uvenner?

84 %

16 %

0 %

Har du været med til at drille nogle af de andre børn i børnehaven?

26 %

68 %

5 %

Kan du lide de voksne i børnehaven?

100 %

0 %

0 %

Fortæller du det til en voksen, når du er ked af det?

95 %

5 %

0 5

Er de voksne gode til at trøste dig, når du er ked af det?

95 %

5 %

0%

Laver de voksne noget spændende med Jer i børnehaven?

95 %

5 %

0 %

Er du nogen gange med til at bestemme, hvad I laver i børnehaven?

74 %

16 %

11 %

Er de voksne gode til at lytte, når du fortæller dem noget?

100 %

0 %

0 %

Får du tit skæld ud af de voksne i børnehaven?

5 %

95 %

0 %

Er der flot i børnehaven?

100 %

0 %

0 %

Er der steder indenfor, hvor du må lege vildt?

63 %

37 %

0 %

Er der steder indenfor, hvor du kan lege stille?

100 %

0 %

0 %

Har du det tit for varmt i børnehaven?

63 %

26 %

11 %

Er der for meget larm inde i børnehaven?

63 %

32 %

5 %

Lugter der dårligt inde i børnehaven?

5 %

95 %

0 %

Fryser du tit, når du er inde i børnehaven?

16 %

84 %

0 %

Har du tit ondt i maven, når du er i børnehaven?

26 %

68 %

5 %

Er du tit træt, når du er i børnehaven?

42 %

42 %

16 %

Kan du lide at bruge toiletterne i børnehaven?

84 %

11 %

5 %

Vasker du hænder, når du har været på toilettet?

95 %

0  %

5 %

Er der beskidt i børnehaven?

0 %

100 %

0 %

Er der noget godt legetøj i børnehaven?

100 %

0 %

0 %

Er legepladsen god at lege på?

89 %

11 %

0 %

 

Udskrevet 25-06-2015

,

 

 

Børnemiljøloven 

Vi har benyttet os af en lidt anden måde at måle, hvordan vuggestuebørnene trives i deres miljø her i Sundpark. Det foregår via spørgsmål i nogle skemaer som DCUM har fabrikeret. Svarene fra vores vurdering på disse spørgsmål bringer vi herunder. Og det vil være vores svar idet de allerfleste af vuggestuebørnene jo ikke kan svare eller resonere selv.

 

Det er vores vurdering at vuggestuebørnene generelt trives rigtig godt, både i relationen mellem børnene i vuggestuen og i deres forhold til de voksne både i vuggestue og børnehave. Konflikter/gråd opstår når et barn vil tage den andens legetøj eller sut. Men generelt er der god ro og harmoni i vuggestuen – der kan dog være gråd i de perioder nye små børn skal omstille sig til at være i vuggestue og ikke mere kun være hjemme hos far eller mor.

 

Børnene har endnu god plads i vuggestuegrupperne både ude og inde, de har et varieret udbud af legetøj og de voksne er lydhøre over for børnenes ønsker til lege og udfordringer. Og der danses, spilles bold, hygges, holdes om og af og der synges, læses højt og høres musik dagligt.

 

Børnene har også mulighed for at kunne finde en krog både ude og inde, hvis de et øjeblik har brug for at være i fred.  Alt i vuggestuen passer til vuggestuebørnene borde som stole, legetøj er i god stand og de kan ikke komme til skade med kemikalier eller andet grimt. Her er god temperatur og der er ikke stor støj eller ildelugtende på nogen måde. Skulle der opstå brand ved de voksne hvordan de skal forholde sig.

Børnene udvises megen omsorg fra de voksne, både når de er søvnige, er tørstige eller har brug for at få næsen tørret. Det er vores vurdering at børnene almindeligvis er meget glade og føler sig godt tilpas, og de får vasket hænder hvilket de største selv kan gøre, og alle voksne har også en god hygiejne omkring det at vaske hænder efter f.eks. bleskift. Også børnenes forældre sætter generelt pris på børnemiljøet i både børnehaven og i vuggestuen.

 

PEJLEMÆRKER FOR PÆDAGOGISK KVALITET.

 

Som nævnt i vores indledning vil vi nu beskrive det nye tiltag Københavns Kommune har taget for at sættes fokus på den pædagogiske kvalitet der udøves i alle daginstitutioner, fritidshjem KKFO’er og klubber i Københavns Kommune.

 

Kommunen har udviklet konkrete pejlemærker og fortæller, hvilke pejlemærker man ønsker fokus på. Dernæst ønsker Kommunen belyst hvordan institutionerne arbejder med pejlemærkernes pædagogiske kvalitet. Metoden hvorpå institutionerne ønsker at arbejde med pejlemærkerne er fri.

 

Og som daginstitution følger vi naturligvis Københavns Kommunes tiltag og giver her vores bud på hvordan vores metode på de konkrete pejlemærker vil udforme sig.

 

Men først følger Kommunens seks temaer i pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

 

¤ Sociale relationer

Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse.

 

¤ Inklusion og fællesskab

Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central.

 

¤ Sprogindsatsen

Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog

 

¤ Forældresamarbejde

Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel.

Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab.

 

 

¤ Sammenhæng og overgange

Alle børn og unge skal opleve helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang.

 

¤ Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder – arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe  og øvrige lokale forhold.

 

 

Efter denne beskrivelse om politisk krav om pejlemærker for pædagogisk kvalitet, vil vi nedenstående redegøre for Sundparks strategi for at kunne opfylde disse krav om pædagogisk kvalitet.

 

Sociale relationer:

Vi møder børnene og familierne positivt både morgen og eftermiddag. De skal føle sig velkomne. Vi opfylder børnenes behov i så lang udstrækning som overhovedet muligt.

Vi gør brug af hinandens mange ressourcer sådan at børnene kan mødes med positiv kontakt. Vi har fokus på om et barn måske på et tidspunkt ikke har positiv kontakt til en voksen, og lader i nuet en anden voksen tage over, for derefter bevidst at søge at vende kontakten i positiv retning.

 

Vi har turnusordning på de forskellige pædagogiske arbejdsområder på stuen. – F.eks. at skiftes til at spise ved de forskellige borde, så vi her lærer børnenes rutiner at kende og har god mulighed for at tale med alle børn og lære dem nærmere at kende. Det samme sker også i pusle/putte tiden og ja, i mange andre arbejdsopgaver.

 

Inklusion og fællesskab:

Vi er åbne for at omstille miljøet til det enkelte barn, men indtil videre har der ikke været behov for det. Får vi børn med særlige behov omstiller vi naturligvis miljøet, så alle børn kan trives godt. Vi er opmærksomme på, at personalets respekt for børnenes særlige behov er meget central i vor pædagogiske hverdag.

 

Sprogindsatsen og trivslen i det hele taget:

Vi har tidligere i vuggestueregi arbejdet pædagogisk med udviklingsskemaet TRAS. Det vil vi tage op igen i vuggestuen, men også videreføre til børnehavebørnene der er i ung alder. Det vil vi især gøre for nærmere at se hvor barnet er i sin sproglige udvikling. Men skemaet kan jo også buges i udviklingsmæssig retning på anden måde. Derfor tager vi TRAS skemaet til os igen, samtidig med at Københavns Kommune har udarbejdet et trivselsskema som skal udfyldes for hvert enkelt barn.

 

På baggrund af de individuelle skemaer skal der gennem dialog og fælles refleksion træffes en beslutning om hvordan det enkelte barns trives, udvikler sig og lærer.

 

Vi har desuden skabt et rum, hvor vi vil tage mindre grupper børn med ind for ved bl.a. dialogisk læsning at medvirke til at udvikle børnene sprogligt. Vi arbejder således med dialogisk læsning individuelt samt i læsegrupper. Vi synger og leger også med sproget og laver rim og remser.

 

Vore 2 sprogansvarlige deltager med entusiasme i det nye der sker, når de opfordres til det, både med hensyn til kurser i kommunalt regi, men også med deltagelse i foredrag der tilbydes aftener uden for den kommunale sfære, og de formidler gerne deres nye viden ud til resten af personalegruppen både i dagligdagen, men også ved personalemøder.

 

Forældresamarbejde:

Vi har overdragelses/indkøringssamtaler med forældrene ved overgang fra vuggestue til børnehave.

Og i både vuggestue og børnehave vægter vi at holde 3 måneders samtale, når vi har kendt børnene i 3 måneder.

Vi skal også, i det nye år, arbejde med overdragelsesskemaer når børnene går fra børnehave til fritidshjem og skole. Derved kommer barnets nye institution og skole i besiddelse af oplysninger om barnet, der skal gøre barnets nye institutionsliv så optimalt godt som muligt.

 

Vi skal som altid inddrage forældrene i alt hvad vi gør, for det er jo dem der kender deres børn bedst. Dette at skulle inddrage forældrene ser vi som altid som en ressource og ønsker at være rummelige også i den henseende. For vi vægter som altid tillid og åbenhed for både Sundparks, børnenes og forældrenes skyld.

 

Sammenhæng og overgang:

Vi har som nævnt indført overdragelses/indkøringssamtaler ved overgang fra vuggestue til børnehave, og ligeledes skal der arbejdes med overdragelsesskemaer fra børnehave til skole og fritidshjem.

 

Vi vil i det kommende år besøge skoler, fritidshjem og sfo’er, for at komme på besøg med børnene, netop for at give børnene et indblik i hvad det vil sige at gå i skole og på fritidsordning. Børnehaven her vil gøre en endnu større indsats for at de store børn i vuggestuen får et bedre indblik i hvad det vil sige at gå i børnehave. Netop for at gøre overgangen fra vuggestue til børnehave endnu bedre. Generelt er der her i Sundpark god kontakt mellem vuggestue og børnehave. De store vuggestuebørn gæster ofte og gerne børnehaven om formiddagene, eller på legepladsen mellem 12 og 14, hvis de ikke stadig sover til middag.

 

Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

Den pædagogiske metode vi er begyndt at arbejde med og ud fra - kaldes KRAP.

 

KRAP er en metode hvor anerkendelse, som vi har arbejdet ud fra i en del år, indgår.

 

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. En konkret metode, der tager sit udgangspunkt i, at vi alle har et værdigrundlag, følelser og kompetencer, som vi bringer med os i de sociale sammenhænge vi indgår i – også i arbejdet med inklusion. KRAP søger ressourcerne i det enkelte menneske. Tilgangen vil altid være, at hver enkelt reagerer med det bedste bud de har her og nu – ud fra de forudsætninger de har under omstændighederne.

 

KRAP kan og skal af os, bruges som redskab til at konkretisere, om vi med vores handlinger også opnår det resultat og følger de værdier vi har besluttet os for. Målet med at vi ønsker at benytte denne metode er, at vi i Sundpark ønsker at styrke både børn og voksnes ressourcer og samtidig ønsker vi at øge tolerancen mennesker imellem endnu mere.

 

Vi forstår metoden som en form på enkelhed at angribe pædagogiske udfordringer på. Enkelhed er netop også den måde vi i Sundpark anskuer verden på, og ønsker at anskue verden på i fremtiden.

 

Netop derfor valgte vi at arbejde metodisk og systematisk med KRAP i vor pædagogiske praksis.

 

 

Den pædagogiske læreplan er revideret August 2015 af leder Nina Loft i samarbejde med personale og institutionsbestyrelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sundparks historie


Historien om Sundpark børnehave starter som alle gamle historier med der var engang.

Der var engang nogle præster, der indså nødvendigheden af, at børnene i Sundparkens område havde et tilholdssted, da tiden ville at både far og mor skulle ud på arbejdsmarkedet . Så i 1945 blev den første Sundpark børnehave oprettet. Lokalerne lå i Oliebladsgade og i de kolde vintre blev der varmet op i kakkelovnen.

Ca. 3 år efter oprettelsen af børnehaven flyttede man til ganske andre faciliteter, hvor der var centralvarme. Det ”nye” hus som var en barak der var bragt hertil, havde før huset tyske soldater. Barakken var ment som en midlertidig løsning, men lå dog alligevel på Lergravsvej 14 i henved 49 år.

Tiden ville da atter at børnehaven måtte flytte. I stedet for børnehave skulle der nu ligge en metrostation på stedet. Børnehaven blev eksproprieret og i 1997 rykkede de 36 børn ud, hvorefter de skulle ”bo” i nogle dertil opførte pavilloner på Øresundsvej.

Nu viste det sig at kommunen havde brug for, at endnu flere børn kunne få en institutionsplads. Derfor blev der i 1998 påbegyndt en ny institution, som stod klar til indflytning i marts 1999, og børnetallet steg fra 36 børn til 80 børn.

Her er vi så nu og tænker lidt på forskellen fra 1945 til nu.